Protemp A/S er nu blevet en del af Moment A/S

Protemp A/S er nu blevet en del af Moment A/S

Der er sket store ting på de indre linjer hos Protemp i den sidste tid. Det kommer ikke til at berøre leverancen til jer, eller hvem I har som kontaktpersoner, men det er, naturligvis, på sin plads at informere jer om det.

I denne uge offentliggøres det, at kapitalfonden Axcel har investeret i at fusionere de tre vikarbureauer, Protemp, TeamVikaren/PersonaleBørsen og Moment.

Axcel har vurderet, at vi på hver vores måde er de stærkeste bureauer i Danmark, og at det vil give nye fordele for både kunder og vikarer, hvis vi slår os sammen. Den opfattelse deler vi:

  • Vi får optimale muligheder for at levere dygtige vikarer til kunder i hele Danmark
  • Vi får en endnu større bredde i den faglige specialisering på vikarsiden
  • Vi kan satse endnu mere på at udvikle IT, som giver kvalitet, stabilitet og fleksibilitet i leverancen

Vi kommer hver især til at fortsætte med at gøre det, vi er bedst til. Men vi kommer også til at lære nye ting af hinanden, så vi kan løfte servicen og leverancen til kunderne yderligere.
Den fremtidige direktion i selskabet udgøres af de to Moment-stiftere, Morten T. Højberg og Thomas Gleerup, mens den daglige ledelse af aktiviteterne i Protemp-benet af selskabet fortsat varetages af Johnny Maximus Bergsted.