Protemp har nu 100 vikarer ude hver dag

Protemp er en virksomhed i vækst – og på ganske kort tid er antallet af vikarer vokset betragteligt. Mandag den 1. august 2016 bød vi velkommen til vikar nr. 100 og vikar nr. 101, og for os er det lidt af en milepæl.

”Der er noget særligt over runde tal – og det, at vi nu har mere end 100 vikarer ude hver dag vidner om, at vi er i god fremgang,” udtaler adm. direktør i Protemp Anne Karin Staggemeier. For at stå endnu stærkere på den lange bane og fortsat levere konkurrencedygtige løsninger inden for vikarløsninger til håndværksbranchen, ansætter vi løbende flere konsulenter – ligesom vi inden for den sidste periode har mandet op inden for salg og marketing.

Medarbejder nr. 100 er Claus Andersen, der er ansat som Elektriker på vikarbasis, mens nr. 101 er Stephan J. Cederkrantz, som VVS montør på vikarbasis.